Stormfloden 1872
Den største stormflodskatastrofe i Danmark i nyere tid gik især ud over det Lolland.
En voldsom storm fra kulminerede den 13. november 1872 med orkanstyrke på 32 m/s eller mere, som pressede vandet fra Østersøen mod vest ind mod det sydlige Skåne, Lolland, Falster og Sønderjylland. Vandstanden steg til mere end tre meter over dagligt vande og gennembrød digerne.
På få timer oversvømmedes store områder, hvor huse, mennesker og dyr blev skyllet bort.
På det flade Lolland nåede oversvømmelsen så langt ind i landet, at Rødby Fjord og Nakskov Fjord, der lå otte km fra hinanden, hvor de var nærmest, fik forbindelse med hinanden, og den sydvestlige del af Lolland var en isoleret ø.
På det sydlige Falster var det kun en smal landbræmme, der ikke blev oversvømmet.
Lolland og Falster havde været ramt af stormfloder tidligere, men uden de samme omkostninger, særligt fordi de lave områder var ubeboede og brugtes kun til græsning om sommeren.
Men efterhånden var flere og flere flyttet ud på de lave jorde for at dyrke dem. I takt med den tiltagende bosætning blev der her der bygget diger, som kunne modstå højvande, men slet ikke vandstanden ved stormfloden 1872.
De bestående diger viste sig endda at være mere til skade en gavn. Så længe de holdt, blev vandet foran dem stuvet op, og når de så brød sammen, væltede vandet indover og fremad med enorm kraft og hastighed, så det kom rullende som en flodbølge i stedet for at udbrede sig og stige ganske roligt.
Adskillige sejlskibe og dampskibe forulykkede under stormen.
Af beretningerne om stormfloden fremgår, at den efterlod et kaos. Overalt havde vandet efterladt tykke bunker af tang, og mellem tangen lå de ødelagte og sammenstyrtede bygninger, møbler, væltede gærder og træer, døde dyr - og døde mennesker. Mange af ofrene blev først fundet i januar et par måneder efter stormfloden. Flere af de døde blev aldrig fundet.
Efter katastrofen i 1872 blev der gennemført et omfattende digebyggeri, blandt andet et treogtres km langt og fire meter højt dige langs Lollands sydkyst.
Kilder: Historisk Atlas