Print - scan - kopi

Om mulighederne for at printe, scanne og fotokopiere på bibliotekerne.

Du kan printe fra bibliotekets computere pc'er eller trådløst fra dit eget udstyr (pc, tablet, smartphone).  
 

Print fra bibliotekets computere

  • Åbn det dokument du ønsker at printe på pc’en
  • Vælg ”Udskriv” og godkend
  • Tjek dine udskriftsindstillinger i vinduet, der dukker op
  • Betalingsmodul (Princh) vil åbne. Husk også her at vælge, om du vil printe i farve eller sort/hvid.
  • Betal på pc’en med betalingskort eller Mobilepay. I den betjente åbningstid kan du også betale kontant ved skranken.

OBS: bemærk koden til frigivelse af print, som kommer frem på skærmen efter betaling. Du skal indtaste koden på printeren (Frigiv udskrift).
 

Print fra dit eget udstyr

Det dokument, som du vil printe, skal være gemt på din enhed. Du kan ikke printe direkte fra en vedhæftet fil i en e-mail. 

Du kan printe enten ved at bruge en app eller ved at scanne QR-koden til printeren.

  • Hent og installer Princh-app’en (iOS eller Android), indtast bibliotekets printer ID (se nedenfor). Befinder du dig på biblioteket er det ligeså let at scanne QR-koden, der hænger ved printeren.
  • Vælg dine ønskede udskriftsindstillinger.
  • Betalingsmodul (Princh) vil åbne. Husk også her at vælge om du vil printe i farve eller sort/hvid.
  • Betal på pc’en med betalingskort eller Mobilepay. I den betjente åbningstid vil du også kunne betale kontant ved skranken.

Husk sikkerhedskoden til frigivelse af printjobbet, da du skal indtaste koden på kopimaskinen. Sikkerhedskoden vil blive vist på din skærm efter betaling. Det er vigtigt, at du husker din kode. Personalet på bibliotekerne kan ikke finde den frem efterfølgende. 

Du skal udløse dit printjob på kopimaskinen inden for 24 timer ellers slettes printjobbet. Hvis du ikke har fået frigivet printjobbet, vil betalingen blive ført tilbage på din bankkonto efter 3 døgn (gælder kun ved betaling med kort eller MobilePay). 

Kopimaskinerne har følgende printer ID

  • Nakskov Bibliotek: 100152
  • Maribo Bibliotek: 100153
  • Rødbyhavn Bibliotek: 100155

Bemærk: Det er ikke muligt at printe fra USB-stik direkte på printerne. 
 

Frigiv dit print med sikkerhedskoden

Dine print bliver først udskrevet, når du frigiver dem på biblioteket. 

  • Gå til den printer, du har sendt dit print til og indtast den 4-cifrede sikkerhedskode på printerens tablet ved at klikke på "Frigiv udskrift".
  • Dit print bliver udskrevet.
  • Hvis du har glemt den 4-cifrede sikkerhedskode, må du sende dit print igen, med mindre du printer med Princh appen. Her kan du nemlig finde sikkerhedskoden i "Printhistorik". 

OBS: Beløbet for betaling af print bliver først trukket fra din konto, når du har frigivet printet. Hvis du ikke frigiver printet, eller hvis der opstår fejl undervejs, bliver beløbet ikke trukket. På din konto vil beløbet dog stå som reserveret i nogle timer.

Print fra smartphone

Scan til din mail

Scan til mail er gratis. Du kan scanne en enkelt side eller en hel bunke – og sende dem samlet til din mail. Mailen kommer fra Princh-systemet. I mailen er et link til dit dokument, som du kan downloade indenfor 24 timer. Du kan så gemme dokumentet på din egen computer eller usb, samt vedhæfte det til en mail.

Fotokopi

Læg originalen på glaspladen eller i dokumentføderen og følg anvisningen på displayet (vælg papirstørrelse, S/H eller farve, antal kopier, betalingsmetode)
Ved betaling kan du kun vælge "Bestil print" i den betjente åbningstid, hvor personalet er tilstede til at tage imod betaling. 

Sådan tages en fotokopi på glaspladen.