Socialrealistisk forfatter

Hilmar Wulff blev født 1908 i Randers, men da han var tre år, flyttede familien til Nakskov, hvor han voksede op. Han forlod folkeskolen uden afgangsbeviser.

Han fik arbejde forskellige steder dels på fabrik, dels ved landbruget, inden han efter konfirmationen i 1922 stak til søs ombord på DFDS-damperen "Californien" med kurs mod Sydamerika.

Han sejlede jorden rundt i nogle år, vagabonderede herefter rundt i Europa med et utal af jobs undervejs.

Allerede som 20-årig blev han borgerligt viet med den to år ældre Johanne Caroline Spæth, men de blev skilt i 1941. Året efter blev han gift med børnehavelærer Karen Inga Petersen, der var ti år yngre end ham. De bosatte sig i et hus under Engestofte Gods sammen med forfatteren Halfdan Rasmussen.

Under Besættelsen var han sammen med bl.a. Monica Wichfeld aktiv i modstandsbevægelsen, hvilket tvang ham til med kone og børn at flygte til Sverige i 1943. Efter befrielsen vendte de tilbage til Lolland, hvor de købte hus i Onsevig.
 

Hilmar Wulff og litteraturen

Hilmar Wulffs mor var ivrig læser, og han fik tidligt til opgave at bytte hendes bøger på biblioteket, hvorved han stiftede bekendtskab med bøgernes verden. Et højskoleophold i 1937 satte yderligere gang i hans interesse for selv at skrive.

Han debuterede i bogform i 1942 med romanen "Som vejret i april", men det virkelige gennembrud kom med romantrilogien "Vejen til Livet" (1947), "Livets Brød" (1948) og "Forjættelsens Dag" (1949), hvor han skildrede betingelserne for de polske landarbejdere, som arbejdede i roemarkerne på Vestlolland.

Hilmar Wulff døde 76 år gammel i 1984, og ligger begravet på Birket Kirkegård.