Forfatter og samfundsrevser

Gustav Wied blev født den 6. marts 1858 på Holmegaard i landsbyen Branderslev fem kilometer nord for Nakskov. Han var det femte barn af Carl August og Catharina Wied, der i alt fik elleve børn sammen. Sin litterære sans havde han arvet fra sin mor, der gerne fortalte eventyr for børnene.

Gustavs uskyldige barneår på Vestlolland var den lykkeligste tid i hans liv. Han begyndte allerede som seks-årig at skrive små digte. Han opførte også skuespil, når den børnerige familie skulle have underholdning på de lange vinteraftener. Det var dog kun hans mor, der tog ham alvorligt. Fra brødrene fik han kun hånlige kommentarer.

Han startede som boghandlerelev i Nakskov. I en ung alder kom han til København, hvor han fortsatte som medhjælper hos C.A. Reitzels Boghandel. I sommeren og efteråret 1884 arbejdede han som huslærer på godset Overgård ved Mariager Fjord. Her katalogiserede han herregårdsbiblioteket. Samme år tog han tilbage til København. Samtidigt med at arbejde som timelærer forberedte han sig med møje til studentereksamen. Han bestod i 1886 og blev cand. phil. i 1887.

Forfatterskabet

Wied udgav i 1889 sin første bog "En hjemkomst". Det næste "En Bryllupsnat" udkom i 1892.

1896 blev han gift med Alice Tutein. Herved kom han i kontakt med sin svigerfar Frederik Christian Ferdinand Tutein på Høgholt i Vendsyssel. Han skulle blive en betydelig kilde til hans personkarakteristikker. Gustav Wied blev i samtiden kendt som en samfundsrevser. Han benyttede enhver lejlighed til at spidde adel og borger, præster og bønder. En novelle førte i 1892 til at han ved Højesteret blev idømt 14 dages fængsel for utilstedelige udtryk. Wied har skildret sit fængselsophold, som foregik på Tugt- og Børnehuset på Christianshavn, i romanen "Ungdomshistorier" (1895).

Forfatterskabet gav tilstrækkelige indtægter til, at han i 1898 kunne opføre et hus i Roskilde. Huset var opdelt i to adskilte afdelinger. Det ene til familien og det andet til hans arbejdsrum. Forfatteren Walter Christmas havde efter et besøg betegnet det som “Kastellet”, og Wied anvendte sidenhen konsekvent denne betegnelse for sit hus.

Gustav Wieds populæreste værker er romanerne Livsens Ondskab (1899), Slægten (1898), Knagsted (1902) og Pastor Sørensen og Co. (1913). I disse kommer hans satire og kyniske humor også tydeligt til udtryk.

I de sidste år blev hans indtægter mindre, og han led af kraftige mavesmerter. Dette var den kombination, der førte til hans beslutning om at “gøre en ende på det hele”. Den 24. oktober 1914 indtog han en dødelig dosis cyankalium.