Når livet er svært (Ungdomsbøger)

Ungdomsbøger der portrætterer angst, depression og ensomhed.

Der sker mange forandringer, når man er ung, og de forandringer kan være svære at tackle - især når hovedet arbejder imod én.

Psykisk sygdom rammer og berører mange - børn, unge og voksne. Alligevel kan det være svært at tale om - både som syg og som pårørende. I efteråret sætter vi på biblioteket fokus på mental sundhed, og derfor har vi fundet en række ungdomsbøger - skønlitteratur såvel som faglitteratur - der handler om personer berørt at psykisk sygdom, angst, depression, ensomhed med mere.

Bøgerne er både tiltænkt dig, der ønsker at få mere indblik i, hvordan det er at leve med psykisk sygdom - men også for dig, der selv er ramt af psykisk sygdom og vil læse historier om personer, du kan spejle dig i.

Mangler du nogen at tale med?

Hos Headspace Lolland kan du gratis - og anonymt - komme og tale om stort som småt. Der er tavshedspligt, og du bestemmer selv rammerne for, hvor ofte du har lyst til at komme. Du kan finde Headspace Lolland ved Tilegade 41, 4900 Nakskov. Læs mere om Headspace og hvordan du kontakter dem her.