Opret dit barn som låner
Her kan du læse om, hvordan du opretter dit barn som låner.
Opret et barn som låner
Børn og unge under 18 år skal have tilknyttet en økonomisk ansvarlig forældre eller værge for at kunne blive registreret som låner på biblioteket. Børn kan få et særligt lånerkort.
Som forældre eller værge kan du give dit samtykke ved personlig henvendelse på biblioteket, hvor du skal udfylde en blanket. Blanketten kan også printes og udfyldes hjemmefra, men husk at medbringe dit og dit barns gule sundhedskort. Du kan hente blanketten som pdf-fil herunder.
Giv digitalt samtykke
Du kan også give dit samtykke digitalt her via hjemmesiden og MitID. Når du som forældre har givet dit samtykke digitalt, kan barnet blive oprettet som låner ved at henvende sig på biblioteket, uden at du som forældre behøver at være med. Barnet skal medbringe sit eget sundhedskort, og det skal oplyse personalet om, at der er givet samtykke digitalt. Vi vil som udgangspunkt lave et særligt lånerkort, som barnet fremover kan benytte i stedet for sundhedskortet. - Følg dette link for at give digitalt samtykke (nemform.dk).