Servicedeklaration

Procedurer m.v. ved modtagelse af bestillinger fra andre biblioteker.

LollandBibliotekernes materialebestand er fordelt på 3 afdelinger heraf den største del på hovedbiblioteket i Nakskov.

En del af bibliotekets ældre håndbøger, årbøger samt materialer i lokalsamling er ikke til udlån. Det samme gælder de nyeste tidsskrifter.

Biblioteket anskaffer en del nye titler som Kvik-lån med 15 dages udlånstid. Disse titler kan ikke reserveres og dermed heller ikke bestilles af andre biblioteker.  

 

Modtagne bestillinger - automatiserede

Nakskov Bibliotek
Automatiske reservationer på materialer bestilt bl.a. via Danbib, som står hjemme på Nakskov Bibliotek, behandles løbende alle hverdage i tidsrummet 08.00-17.00.

I samme tidsrum besvares indkomne e-mails sendt til nakskovbib@lolland.dk.

Maribo Bibliotek
Automatiske reservationer på materialer bestilt bl.a. via Danbib, som står hjemme på Maribo Bibliotek, behandles løbende alle hverdage i tidsrummet 08.00-17.00.

I samme tidsrum besvares indkomne e-mails sendt til maribobib@lolland.dk.

Rødbyhavn Bibliotek
Automatiske reservationer på materialer bestilt bl.a. via Danbib, som står hjemme på Rødbyhavn Bibliotek, behandles i den betjente åbningstid mandag kl. 13-16 samt torsdag kl. 10-13.

I samme tidsrum besvares indkomne e-mails sendt til rodbybib@lolland.dk.
Bemærk: Der er ingen betjening på Rødbyhavn Bibliotek mellem Jul og Nytår; dagene op til Påske samt hele juli.
 

Modtagne bestillinger, der ikke automatiseres

Behandlingen af de bestillinger, der er indgået via Danbib, og som af den ene eller anden årsag ikke har kunnet automatiseres, sker løbende på hverdage i tidsrummet kl. 08-16.

Forsendelse med den nationale kørselsordning

Roskilde Bibliotek er centralbibliotek for LollandBibliotekerne.

Al fjernlån afhentes på hovedbiblioteket i Nakskov. Dette sker alle hverdage med normal ankomst ca. kl. 11.30.

Den interne kørselsordning i Lolland Kommune

Der køres bestilte materialer m.v. imellem hovedbiblioteket og filialerne m.v. på alle hverdage.

Bilen kører fra Nakskov Bibliotek ca. kl. 08.45. Ruten går på nogle af ugens dage også forbi bibliotekspunkterne på skift, hvorfor ankomsten kan variere, men sker først efter, at fjernlån af blevet afhentet.

 

Udlånstiden for andre biblioteker

Der lægges 15 dage på den normale udlånstid ved udlån til andre biblioteker.
For almindeligt bogligt materiale, spil (pc, PlayStation m.v.) og cd’er (musik) er udlånstiden normalt 30 dage. Udlånstiden til andre biblioteker er derfor 45 dage.

Film (DVD/Blu-ray) har normal udlånstid på 14 dage. Udlånstiden til andre biblioteker er derfor 29 dage.

Fornyelse af lån
Lånetiden kan fornyes, hvis materialet ikke er reserveret til andre.

Alle udlånsmaterialer kan fornyes 2 gange.

Fornyelse kan tidligst ske 14 dage før afleveringsdato.